|
SIX FOOT STOMPERS |
||
|
Fredag d. 7. september 2007 |
||
|
Dørene åbnes kl. 18.45 – musik kl. 21.00 |
||
|
Entré denne aften: medlemmer 70,00 kr / gæster 100,00 kr. |
|
Selvom SIX FOOT STOMPERS set i jazzhistoriens skær er et " ungt " orkester, har alle seks musikere en lang musikalsk fortid, ikke blot inden for traditionel jazz, men også swing- og big band musik, skifflemusik, rockmusik samt Dansk, Irsk og Skotsk folkemusik. Sammen repræsenterer orkestret således en musikstil, der har sine rødder i den traditionelle New Orleans- og Dixielandjazz tilsat de krydderier, inspiration fra andre stilarter giver. Repertoiret er bredt, og indeholder, ud over kendte jazz- og swingnumrer, evergreens samt andre melodier, der knytter sig til særlige lejligheder. Alt i alt et orkester der spiller glad swingende, traditionel jazz.
SIX FOOT STOMPERS har blandt andet deltaget i de to store Københavnske jazzfestivals, "Swinging Copenhagen" samt "Copenhagen Jazz Festival". Internationalt har orkestret turneret i Sverige og Grønland, deltaget i Festivals i Polen og Italien samt ikke mindst i "French Quarter Festival" og "Fritzel`s Jazzrenuion" i New Orleans, USA.Bandets medlemmer: Mogens Eghjort, trompet- Jens Brandt, klarinet- Søren Munk, trombone og vocal.Søren K. Petersen, banjo – Keld Reenberg, bas – Jørgen Kureer, trommer.
|