|
EVERYBODY'S TALKING - KONCERT |
Fredag d. 2. oktober 2009 - dørene åbnes 18.45 - musik 21.00
Entré denne aften: medlemmer 160,00 kr / gæster 200,00 kr.
denne aften er der IKKE spisning før koncerten
Nummererede billetter i forsalg nu - bestil her - begrænset antal pladser

| Farum Jazzklub har sat vand over til en festlig,
gyngende musikalsk superaften, når Danmarks bedste (og eneste) old-boy
band giver koncert. Gruppen består af de tre velklingende herrer Billy
Cross, Jimmy Colding og Lars Maasbøl, bedre kendt som rock-legenden,
popdrengen og kongen af Ribe. De leverer musik og sang af høj kvalitet i
en afslappet form, som var det musikalsk sit down comedy. Resultatet er
et veltilrettelagt show, hvor trioen formår at charmere og tryllebinde
publikum, hvilket udsolgte koncerter landet over er bevis på. Trioen
fortolker dels favoritnumre fra deres pladesamlinger og dels egne
udgaver af tekst og musik skrevet af Billy Cross. Stilen i de nye sange
er dog den samme og fungerer perfekt med de gode rock-/popklassikere i
eminente og overraskende fortolkninger. Everybody’s Talking i Farum Jazzklub: Billy Cross, guitar og vokal / Jimmy Colding, vokal / Lars Maasbøl, guitar og vokal |
