LIDT PRAKTISKE OPLYSNINGER

 ELLER FAQ SOM DET OGSÅ HEDDER NOGLE STEDER

 

HVORDAN BESTILLER JEG PLADS ?

  • Billetter forudkøbes gennem Place2book. Link til billetkøb i sæsonprogram.

  • Billet kan også købes kontant ved indgangen

HVAD HVIS MAN BLIVER SYG?

  • Når man deltager i spisning betales såvel entre som spisning forud. Indtil 8 dage før arrangementet kan man afbestille og få hele beløbet igen ved sygdom.

HVOR MANGE ER DER PLADS TIL?

  • Vi har desværre kun plads til 120 spisende gæster, men selvfølgelig flere efter spisningen.

  • Dørene åbnes normalt kl. 18.45 og forret serveres kl. 19.30 og efterfølgende kaldes bordene op til buffet’en. Køkkenet sætter friske fade frem imellem bordopkald.

  • Ikke spisende gæsterkan normalt komme ind kl. 20.00

ER DER FORUDBESTEMTE SIDDEPLADSER?

  • Man kan via fanen spisning ønske placering ved bestemt bord. Vi kan ikke garantere placeringen, men vil prøve vort bedste

HVAD FÅR MAN FOR PENGENE?

  • Der er en tallerkenanrettet forret, som serveres ved bordene. Hovedretten er en buffet. Efter hovedretten er der 1 stk. kage pr. person. Venligst undlad at tage et helt fad med ned til bordet - som sagt kun 1 stk. pr. prs.

  • Kaffe er IKKE incl. i prisen, men kan købes (begrænset antal kander) i baren. Barpriserne er i øvrigt som alt andet i klubben nonprofit.

KAN JEG BETALE MED DANKORT eller MOBILEPAY?

  • Ja, både Dankort og MobilePay. Der kan i begrænset omfang betales med Dankort. Men det er for os en dyr og besværlig løsning, så vi foretrækker at du betaler med MOBILEPAY.

HVORFOR ER DER FORSKEL PÅ ENTRE PRISER?

  • En jazzklub er et nonprofit foretagende. Vi beregner priserne ud fra de honorarer vi skal betale de respektive orkestre. Derfor vil I nu og i fremtiden se forskellige priser.

HAR JEG NOGEN INDFLYDELSE PÅ MUSIKVALG?

  • Selvfølgelig ikke for en igangværende sæson, men for den efterfølgende. Bestyrelsen lægger program i perioden april-juli for den kommende sæson.

  • Vi ser meget gerne at I sender forslag til orkestre med så mange oplysninger og selvfølgelig begrundelse til info@farumjazzklub.dk.

ER DU GLAD FOR KLUBBEN ELLER ... ?

  • Så hører vi også gerne fra dig på ovenstående mailadresse.

MANGE HILSNER - BESTYRELSEN